mandag den 15. november 2010

Zentropa light

Refleksioner fra en god dag i TheDreamTeam: Vi fik lavet et godt storyboard i dag med input fra alle i vores supergruppe! Fra den spæde begyndelse i fredags fik vi vendt hele vores historie rundt, og - synes vi da selv - udtænkt et godt forløb, som Makbule fik skrevet og tegnet på vores storyboard. Vi blev enige om, hvem der skulle have de to hovedroller (!) og Enes fandt mange gode lydfiler, vi kan bruge i vores kortfilm.
Efterfølgende var der besøg fra andre grupper med gode spørgsmål og andre idéer - ligesom vi selv var rundt og se, hvad andre har fundet på. Mange spændende historier som vi glæder os til at se på film!
Alt i alt en god, konstruktiv dag. Nu bliver det sjovt med noget praktisk på onsdag, hvor vi tager ind til Roskilde og får nogle gode optagelser i kassen.
Vi går selvfølgelig efter guldet, men lad os nu se.....

1 kommentar:

  1. Kære Inge,
    Helt enig, det var en dejlig dag med vores ’supergruppe’ og vi vinder helt sikkert guldet:D

    SvarSlet